Bloomingville
Træk naturens ro indenfor
Ønsker du også at forkæle hjemmets fire vægge med bløde strejf af fløjl og en silkefin finish, der inviterer indenfor til et lyst og indbydende nordisk look? Så skal du med det samme kaste dig over udvalget af spejle fra Bloomingville. Det er nemlig spejle, der med deres uperfekte perfekthed udstråler en naturlig følelse af afslappethed.
Med deres rustikke råhed trækker spejlene fra Bloomingville naturens egen balance indenfor og kaster løvskovens ro over dit hjem.
Der skal ikke altid mere til, end et spejl, for at fange havens fuglefløjt, duften af farverige blomster og biernes summen rundt omkring. Et spejl, eller to, på væggen kaster nemlig lys og liv i dagligstuen.
Når solens stråler skinner ind ad vinduerne, reflekterer spejlene dem nemlig rundt mellem sofa, spisebord, bogreol og lænestol. Det er noget, der ikke bare giver mere lys og letter stemningen, men simpelthen skaber en følelse af lykke og velvære.
Bloomingville spejler den nordiske æstetik
Bloomingville er en dansk designvirksomhed, med inhouse designere, der i over 20 år har spejlet den upolerede nordiske æstetik i deres kollektioner.
Hos Wallshop.dk har vi sammensat et sortiment af spejle fra Bloomingville, fordi vi ønsker at reflektere dette udtryk. Spejlene er skæve og kantede i deres natur, selvom de fleste godt nok er runde. Og det er et af kendemærkerne ved spejle fra Bloomingville. At de forskellige designmodeller ved første øjekast skal fremstå uperfekte – også uden at være det.
En af Bloomingvilles grundregler er, at blot et par af deres produkter skal være i stand til at ændre et helt rums stil, mens det tilføjer forfriskende, overraskende og stilrene forandringer.
Kast for eksempel et blik på Bloomingville spejl Grå, Bloomingville spejl Natur eller Bloomingville spejl Sort Sukkerrør for inspiration til, hvordan du kan vende din indretning på hovedet og skabe en ny stemning derhjemme.
Bloomingville spejle til enhver situation
Når vi har sammensat et udvalg som dette, skyldes det, at vi selv godt kan lide at dykke ned i kollektioner af dansk design. Og når udvalget tilmed afspejler en dansk designtradition, kombineret med nordiske trends og tendenser, bliver det rigtigt sjovt. Med et nyt spejl får man nemlig mulighed for at understøtte hjemmets løbende forandring.
Og selvom det kan lyde let, behøver det ikke at være det. Med alle de forskellige spejle, er der også massere forskellige brugsmåder og anvendelsesmuligheder, der hver især gør sine egne krav. Hvis du i den anledning får brug for svar på spørgsmål, skal du ikke tøve med at henvende dig til vores kundeservice, der sidder klar til at svare på lidt af hvert.